Moba er kommet til Danmark

created by Jesper Lindskov |

Tyske MOBA etablerer sig i Danmark med stærke maskinstyringsløsninger til danske entreprenører. Det er et rutineret, dansk makkerpar med stort kendskab til både maskinstyring og entreprenørbranchen, der står i spidsen for etableringen af MOBA Denmark ApS.

De sidste henholdsvis 20 og 15 år har der stået maskinstyring på Jesper Lindskov og Steen Pedersens visitkort. Nu står der også MOBA Denmark ApS, fordi de er i færd med at introducere de teknisk stærke og gennemtestede produkter fra MOBA i Danmark:

  • Vi synes, det er en spændende konstellation, hvor Steen og jeg får mulighed for at kombinere vores mange års erfaring med maskinstyring til entreprenører med nogle løsninger, der allerede har påvirket mange bundlinier positivt, fortæller Jesper Lindskov, der er salgschef i MOBA Denmark ApS, mens Steen Pedersen er den rutinerede servicechef med ansvar for teknik og serviceorganisation.

Kvalitet og fokus på kundens fordele

  • Effektiv maskinstyring handler om mange forskellige ting. For eksempel om entreprenører, der ønsker øget præcision og effektivitet i deres gravearbejde. Om brugervenlige og driftssikre løsninger til deres medarbejdere. Og om adgang til interessante data og en nem styring af graveopgaver. Alt det kan i sidste ende ses ét sted, nemlig på entreprenørens bundlinie, konstaterer Jesper Lindskov og fortsætter:
  • Det er en fornøjelse at have den her slags kvalitetsprodukter og –løsninger med ud til entreprenørerne. Det gør, at vi har et rigtig godt grundlag at have vores dialog på, og at vi fra starten kan sætte fokus på kundens fordele og forretning. Det handler om, at vi skal matche kundens behov med den helt rette løsning. Den løsning, der letter hverdagen for medarbejderne, sikrer meget præcist gravearbejde og giver entreprenøren en række fordele, når det gælder data, projektstyring og økonomi.

Udbytte for entreprenøren

God service og professionel, fleksibel rådgivning er et vigtigt omdrejningspunkt hos MOBA Denmark ApS, der netop har ansat en gps-specialist i en supportfunktion:

  • Når en entreprenør vælger en MOBA-løsning, så får han meget mere end velfungerende hardware og software med i investeringen. For vi står til rådighed med en kompetent service- og supportorganisation.
  • Med endnu en på holdet bliver det kun nemmere for kunderne at træffe os, hvis de har brug for rådgivning eller justeringer, der giver dem det helt optimale udbytte af deres XSITE-løsning. For det handler lige præcis om at skabe udbytte for entreprenøren ved at gøre maskinstyring til en værdifuld del af hans maskinpark, siger Jesper Lindskov, MOBA Denmark ApS.
Tilbage til oversigten
MOBA Xsite excavation system