Gravesystem fra Moba - så slipper vi for at skulle ud og måle manuelt

|   Jordarbejder

Hos Buus Anlægsgartner i Aarhus fik gravemester Jesper Miller frit valg, da han skulle have ny maskine – og en tilhørende maskinstyring, der kunne gøre arbejdsdagen nemmere for ham. MOBA fik fornøjelsen af at montere et MOBA 2D X-site PRO gravesystem, der gør, at Jesper ”…slipper for at skulle ud og måle manuelt hele tiden”.

Det skal være ret præcist...

Vi laver masser af anlægsarbejde og belægningsopgaver, og jeg laver mange legepladser, hvor vi graver ud til bund og bundopbygningen. Det skal være ret præcist, når der skal støbes gummi ovenpå. Det skal være i vater, og der skal ofte tages højde for skrånende grunde. Aktuelt kører jeg samtidig på et større vejprojekt i Silkeborg, hvor vi laver kloak- og brolægningsarbejder. Før jeg begyndte at arbejde med maskinstyring skulle jeg på begge slags opgaver mange gange ud af maskinen for at måle manuelt. Det slipper jeg for nu, hvor jeg har fået MOBA monteret.

”…giver mig en god fornemmelse af, hvor jeg er”

Jeg har selv valgt både maskine og maskinstyring. Derfor har jeg valgt at arbejde med en 4.2 tons maskine, der har en størrelse, der gør det nemt at komme ind på legepladser og ind i mange private haver, hvor vi også skal kunne komme ind. På mange af de opgaver, jeg har, giver MOBA's maskinstyring mig en god fornemmelse af, hvor jeg er – uden hele tiden at skulle ud og måle manuelt. Det er en stor fordel, når vi for eksempel forbereder legepladser, hvor der skal bores mange huller.

”Det er jeg meget tilfreds med…”

Jeg kendte MOBA i forvejen, og der var samtidig en maskinforhandler, der foreslog MOBA, da jeg skulle vælge maskinstyring. Og da jeg kendte både Jesper og Steen fra MOBA Denmark, så vidste jeg, at det nok ikke var helt galt! Steen er da også rigtigt god til at være der med det samme, når man ringer. Det er jeg meget tilfreds med.

”…lytter til os ude fra marken”

Sammen med Steen fra har jeg gået maskinstyringen igennem, og ellers prøver jeg mig frem, da jeg selv er en pilfinger, når det gælder teknik. Det er samtidig dejligt, at det er danske versioner, vi arbejder med, og det er rart, at MOBA lytter til os ude fra marken. Det virker til, at selv toppen i MOBA gerne vil lytte til gode ideer. Vi føler, at der bliver lyttet til os – og at det kan ses på produkterne.

”…teknisk support direkte på min skærm”

Det er rart med en teknisk support, hvor Steen fra MOBA via sin skærm kan logge direkte på min skærm og følge med i, hvad jeg gør og eventuelt gør forkert, så vi kan få det rettet. Det kan for eksempel være, hvis der er nye skovle, der skal kalibreres. Så går vi lige tingene igennem sammen.


Tilbage til oversigten
Xsite Gravesystem fra MOBA
Xsite Gravesystem fra MOBA